KETTLEBELL WORKSHOP
MED LEON HUTCHINSON
Lær hvordan du arbejder med en kettlebell og hvordan du anvender den teknik som passer bedst til din krop.
Der findes mange måder at swinge eller arbejde med en kettlebell på, men fundamentalt set er der to filosofier; hardstyle og girevoy (sports) style. På workshoppen instruerer Leon dig i grundelementer fra begge filosofier. Han viser hvordan man laver et swing, clean og snatch i begge stilarter. Han gennemgår turkish getups samt omkring 30 andre kettlebelløvelser på workshoppen. Det er alt fra grundøvelser til avancerede øvelser, som kan bruges i et complex eller et flow, eller som kan anvendes som enkeltstående øvelser i din egen træning. Han demonstrerer også hvordan et amerikansk eller crossfit swing varierer fra normen og hvordan man kan blive bedre til at udføre dem.
Workshoppen er velegnet til dig der vil blive bedre til at bruge en kettlebell selv, eller til dig der er personlig træner/holdinstruktør og har brug for tips og tricks til hvordan man bedre kan undervise andre.
Workshoppen er en blanding af teori og praksis og foregår på dansk.
På dagen udleveres en arbejdsbog med bla. teknisk beskrivelse af alle øvelser samt plads til egne notater. Arbejdsbogen er på engelsk.
Agenda:
Dag 1. Intro, Windmills, halos, Dødløft, swing, 1 hånd swing, double kb swing.
Dag 2. High pulls, clean, snatch, press variationer, arm bars.
Dag 3. Turkish getup, goblet squat og variationer plus flows og complex’s.
Leon er ejer af Strong CPH og har 17 års erfaring som personlig træner. Han er certificeret kettlebell instruktør i både hardstyle og girevoy style og har undervist i kettlebells i over 10 år. Han deler erfaringer fra egen træning samt hvordan han underviser i det.